Marie Kristensen 

Frisør & Makeup-artist

       

Marie kommer ud af en vaskeægte frisør-familie med rødder i Aarhus, og derfor har hun aldrig været i tvivl om, at saksen skulle være hendes levevej. Lige siden hun blev udlært i 2008, har hendes altid smilende og nærværende natur gjort hende dygtig til at afkode hendes kunders ønsker og forene dem med klædelighed i klipningerne. I salonen er der plads til hendes grundighed og kærlighed til detaljearbejde, hendes kreative side samt den menneskekontakt, der er Maries helt store motivationskilde. Kombineret med et supplerende speciale som makeup-artist er hun også salonens brude-specialist, og hun har haft en finger med i spillet ved mange kvinders sirlige forberedelser til den store dag. Uanset opgave tager hun altid udgangspunkt i den individuelle kunde og det enkelte hårs struktur og kvalitet.

Online Booking

  ______

Tina Munch 

Frisør
       

Tina er en stærk idémager. Hun har en fantasifuld tilgang til styling, og hendes farvekombinationer trækker paralleller til international mode og indretning. 18 år i frisørfaget har ført hende fra Løkken til København og London, og de kontrastfyldte omgivelser har kun forstærket hendes sprudlende energi og passion for sit håndværk. Tina er oplært i sassoon-teknikker, og det har formet måden, hun arbejder på. Håret skal altid have lov til at leve, og kundens karaktertræk og personlighed skal afspejles i klipningen. Ofte kommer Tinas inspiration fra naturen, fra kunstneren Yayoi Kusamas legende univers, eller når hun med stor nysgerrighed taler med andre ildsjæle. Hendes kreative hoved og mange idéer kan altid tage hendes kunder nye steder hen – hvis de vil med.

Online Booking